Controller til fondsafvikling

  • Arbejder du struktureret og med stort overblik?
  • Har du en grundlæggende viden om værdipapirer?
  • Har du interesse i – og kompetencer inden for – håndtering af store mængder data?

Om opgaverne
Investering & Tryghed søger en ny kollega til vores back office på hovedkontoret i Silkeborg. Du kommer til at arbejde med fondsafvikling med alt, hvad det indebærer, herunder:

  • Afvikling af fondshandler
  • Afstemning af depoter og konti
  • Handel med kapitalforeningsbeviser
  • Behandling af forespørgsler fra kunder og kollegaer
  • Rapportering til kunder og ledelse

Herudover bliver én af dine vigtigste opgaver at automatisere og optimere vores processer og arbejdsgange.

Om dig
Du har stærke kompetencer inden for IT og håndtering af data, du kan omsætte data til indsatsområder hos øvrige kolleger og har i det hele taget lyst til at arbejde med automatisering af flere af vores processer.

Herudover er det en klar fordel, hvis du kender til fondsafvikling og de finansielle markeder og instrumenter.

Vi ser gerne, at du:

  • har en uddannelse med fokus på økonomi og finansiering
  • er stærk på IT og digitale løsninger
  • er kvalitetsbevidst i din opgaveløsning
  • ser forbedringsmuligheder og har mod på at udfordre eksisterende processer
  • formår at bevare overblikket og navigere sikkert gennem pressede situationer
  • er serviceminded – både eksternt og internt

Vi værdsætter et godt samarbejde og arbejder med godt humør og en solid indsats, så vi sammen opnår succes. Du skal derfor også være fleksibelt indstillet ift. opgaver og arbejdstid.

Vi bruger MS Office, software til håndtering af handler og porteføljestyring, og kan du kode i VBA eller SQL er du godt på vej. Du skal tale og skrive flydende dansk.

Hvad tilbyder Investering og Tryghed?
I&T tilbyder et selvstændigt job på en attraktiv arbejdsplads med en god lønpakke bestående af en fast månedsløn, pensionsordning, sundhedsforsikring og frokostordning. Derudover vil du blive en del af et velfungerende team i en uformel organisation med engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø.

Vil du være med?
​Vil du høre mere om jobbet, kan du kontakte ekstern HR-partner Birgitte Krogh Larsen på mobil 4142 3003. Send din ansøgning og dit CV via linket her på siden snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.