I&T Update

Det amerikanske præsidentvalg er et politisk valg

Det amerikanske præsidentvalg er en international begivenhed, der med rette får fuld opmærksomhed verden rundt. Valget mellem Donald Trump og Joe Biden er et af de vigtigste i nyere tid med fronterne trukket skarpt op; det ser man med al tydelighed i medierne. Der gives således også mange bud på, hvad man som investor skal gøre op til valget og efter valget, om det bliver den ene eller den anden kandidat, der vinder. I Investering & Tryghed ”holder vi en rolig hånd på rattet” og ændrer ikke på vores anbefalinger som følge af præsidentvalget.

I I&T havde vi i går et webinar, hvor Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske og ekspert i amerikansk politik og økonomi, gav et indblik i valgets betydning, og hvad vi som verdenssamfund kan forvente os af henholdsvis Trump og Biden som præsident. Du kan se eller gense webinaret via knappen. Hvis du ikke var tilmeldt webinaret, skal du taste dit navn og e-mail-adresse for at se det.

 

Præsidentvalgets betydning for aktiemarkedet

Der er ingen tvivl om, at præsidentvalget den 3. november ER det vigtigste valg i USA i nyere tid. Men i I&T mener vi, at det først og fremmest er på grund af de politiske implikationer, at det er et vigtigt valg.

Capital Group, en stor amerikansk porteføljeforvalter, og Financial Times har analyseret kursbevægelserne ved præsident-valgene tilbage i tiden, og deres anbefaling til den langsigtede aktieinvestor er klar: ”Hold fast i den valgte aktiebeholdning og ignorer den kortsigtede markedsstøj”.

Capital Groups analyse siden 1933 viser, at aktiemarkederne har klaret sig godt uanset den politiske sammensætning i Washington. I perioder, hvor et parti har kontrolleret såvel præsidentposten som kongressen, har aktiemarkederne i gennemsnit leveret et to-cifret afkast i pr. år. Afkastmæssigt svarer det til et afkast, som er opnået i perioder med en kongres, som er splittet. Selv med en præsident, der skal arbejde med en kongres styret af modparten, har det årlige afkast været pænt et-cifret tal hvert år.

Aktiemarkedsdeltagerne har en tendens til at blive mere konservative i valgår og sætte sig med kontanterne på sidelinjen. Capital Group har også analyseret denne strategi og kommer til samme konklusion. Forsøg på markedstiming betaler sig ikke.

Hvad gør vi i I&T

Vi ser som sagt præsidentvalget i USA som det vigtigste i mange, når man ser på menneskelige værdier og holdninger til internationale samarbejder. I vores øjne er det mere et politisk end et økonomisk vigtigt valg. Hvis vi som eksempel tager vores aktiefond I&T Aktier, hvor vi investerer langsigtet i stærke nordiske virksomheder, påvirker det amerikanske valg ikke denne tilgang. Kun i tilfældet af markedsuro og faldende kurser vil supplere til beholdningen, akkurat som vi gjorde under forårets Covid-19-uro.

 

Disclaimer

Bemærk: Ovenstående er ikke en anbefaling om køb eller salg af de nævnte værdipapirer. Vores investeringsanvarlige bekræfter, at holdningerne i nyhedsbrevet afspejler deres personlige synspunkter. I I&T har vi ingen interesse i at omsætte værdipapirerne, og vi har udarbejdet interne regler for at forebygge og undgå interessekonflikter ved investering i de nævnte selskaber. Der kan være medarbejdere i I&T, der har dispositioner i de værdipapirer, der nævnes i dette nyhedsbrev. Læs i øvrigt vores generelle disclaimer her og vores politik for behandling af personoplysninger her.