Godt nytår!
I Den Uafhængige kan du læse om de temaer, som, vi i Investering & Tryghed, tror, vil præge de finansielle markeder i den kommende tid. Dette oven på et 2017, som overraskede positivt med vækst i den globale økonomi og fine afkast på aktier og obligationer. Det er vores forventning, at de positive takter vil fortsætte i 2018, men der kan komme bump på vejen, og som investor skal man være forberedt på kursudsving. Netop kursudsving er emnet i en anden artikel i Den Uafhængige, og sidst men ikke mindst kan du læse om, hvorfor det stadig kan være fornuftigt at investere i erhvervsobligationer.
I faktabladene kan du læse om afdelingerne i vores kapitalforening, som alle har givet positive afkast i 2017.
Hvis du ønsker fremover at modtage Den Uafhængige som trykt magasin, kan du skrive til os på info@i-t.dk. Og hvis du har spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at tage fat i en af vores Senior Advisors.