Interessekonflikter

I henhold til bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler har Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed A/S (I&T) en skriftlig politik vedrørende håndtering af interessekonflikter, som:

  1. Identificerer, hvilke forhold der udgør eller kan føre til en interessekonflikt, som medfører en væsentlig risiko for, at en eller flere kunders interesser skades.
  2. Fastsætter procedurer og foranstaltninger til håndtering af sådanne konflikter.

Risiko for interessekonflikt opstår, når der kan være modstridende interesser mellem I&T eller I&T’s medarbejdere og kunden samt mellem kunder indbyrdes. Henset til I&T’s forretningskoncept, de værdipapirer I&T investerer i og I&T’s størrelse, vurderes det, at risikoen for at der kan opstå væsentlige interessekonflikter mellem kunder og medarbejdere er relativ begrænset. Dog er en række specifikke områder identificeret som områder, hvor der potentielt kunne opstå interessekonflikt.

Uddybende oplysninger om procedurer og foranstaltninger til håndtering af de identificerede potentielle interessekonflikter kan rekvireres ved henvendelse til I&T på telefon 96 27 10 00 eller e-mail [email protected].