Centralbankerne strammer – men hvornår kvæler de barnet?

Den amerikanske centralbank leverede for nylig sin tredje rentestigning på 0,75% i træk og efterlod ingen tvivl om, at den har i sinde at fortsætte med at stramme resten af året og ind i 2023. 6 måneder inde i stramningscyklussen har FED nu sat renten op med 3%-point. Men risikerer de at gå for vidt?

Figur 1 viser, hvor meget den amerikanske centralbank (Fed) har forhøjet renten i løbet af de første 6 måneder af de seneste 7 stramningscyklusser. Som det ses, er renten i denne cyklus nu sat op med det dobbelte (3,0 pct.point) i forhold til den næsthøjeste stigning, som var i 1988 (1,5 pct.point).

Kilde: Investering & Tryghed på baggrund af data fra Bloomberg

Bliver stramningerne for hårde?

Den markant større stigning i denne stramningscyklus øger risikoen for, at FED og andre centralbanker kommer til at stramme for meget i bestræbelserne på at få inflationen under kontrol. ”Bivirkningen” vil være en dyb recession.

Kigger vi på de senere års historik, er der en tendens til ”overstyring” af pengepolitikken. Der er bred enighed om, at centralbankerne ventede alt for længe med at sætte renterne op efter massive penge- og finanspolitiske tiltag oven på corona. Nu sidder vi med ”efterregningen”, som er inflationsrater i nærheden af 10%. Den originale plan, som var velkommunikeret af centralbankerne, var, at vi skulle gennem en periode med inflation på 1-2%-point over målsætningen på 2%. Men der er altså et godt stykke fra 3-4% til 8-9%.

Missionen om at få inflationen ned nok skal lykkes, når renterne sættes så aggressivt op som er tilfældet. Spørgsmålet er, hvor inflationen herefter lander. De fleste forecasts peger på 2% inden for 2 år og så en stort set lige linje derfra. I vores optik er dette nok lidt for håbefuldt. Inflationen er steget fra 2% til 8% på mindre end 12 måneder. Vi ser en ikke ubetydelig risiko for, at centralbankerne kommer til at overstyre og sætte renten for meget op, så inflationen ender noget under 2 pct. og vi samtidig får en dybere recession. I det tilfælde vil renterne formentlig skulle sættes kraftigt ned. Der indregnes allerede rentenedsættelser igen i både Europa og USA i løbet af 2023 og 2024, dog ikke store nedsættelser.

Aktiemarkedet reagerer med sektorrotationer

På aktiemarkederne har 2022 været præget af betydelige sektorrotationer grundet de massive stigninger i råvarer og renter, og den seneste tids noget aggressive pengepolitiske stramning har øget interessen for de finansielle virksomheder, fx banker og forsikringsselskaber.

I Investering & Tryghed foretrækker vi i den sammenhæng forsikringsselskaberne, som har stor glæde af rentestigningerne med lavere forsikringshensættelser og bedre genplaceringsmuligheder samt inflationsjusterede præmiebetalinger, især på erhverv. Disse positive effekter overgår de negative, der er fra de faldende aktie- og obligationsmarkeder. Bankerne vil nyde godt af rentestigningerne, men må også forventes at opleve nedgang i forretningsomfanget på lån, porteføljeforvaltning og realkreditgebyrer. Hertil kommer en stigende risiko for tab og hensættelser på udlån.

I begge lejre er der specialsituationer herunder Danske Bank efter bødeafklaringen og rendyrkningen af forsikringsforretningen i finske Sampo, som begge indgår i vores aktiebaserede fond, I&T Nordiske Aktier Large Cap. Sampos CEO Torbjörn Magnusson har for ganske nylig udtalt, at rejsen for Sampo mod 100% forsikring ikke er slut. Sampos frasalg af Nordea er vel overstået som det første, og hertil kommer salg af andre ikke forsikringsrelaterede aktiver. Efter opkøb af forsikring i England står der nu organisk vækst og returnering af kapital til aktionærerne øverst på agendaen. Hertil kommer muligheden for fuldt ejerskab af Topdanmark. Sampo-casen er valgt på egne meritter uden sektorhensyn – og vi vurderer, at den positive udvikling for Sampo ikke er slut endnu.

Uforudsigeligheden er intakt

Siden 2020 har vi befundet os i en periode med meget store bevægelser og meget lav grad af forudsigelighed på de finansielle markeder. Det kan meget vel fortsætte sådan de kommende måneder og videre ind i 2023.

Det er vores vurdering, at de seneste kursfald har betydet, at mange børsnoterede aktiver nu er blevet attraktivt prisfastsat, fx obligationer. Med en konservativ obligationsportefølje kan man opnå en effektiv rente over 4%, og dermed åbner det igen op for nogle helt nye og interessante muligheder i en blandet-portefølje bestående af eksempelvis 40 pct. aktier og 60 pct. obligationer.

Bemærk: Investering er forbundet med risiko, og vi anbefaler, at du taler med en rådgiver, inden du investerer. Historiske og forventede afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Ovenstående er ikke en anbefaling om køb eller salg af evt. nævnte værdipapirer. Vores investeringsanvarlige bekræfter, at holdningerne i nyhedsbrevet afspejler deres personlige synspunkter. I Investering & Tryghed har vi ingen interesse i at omsætte værdipapirerne, og vi har udarbejdet interne regler for at forebygge og undgå interessekonflikter ved investering i de nævnte selskaber. Der kan være medarbejdere i Investering & Tryghed, der har dispositioner i de værdipapirer, der evt. nævnes i dette nyhedsbrev. Læs i øvrigt vores generelle disclaimer og vores politik for behandling af personoplysninger.