Vi stiftede allerede bekendtskab med Trumps afslappede forhold til fakta i hans første præsidentperiode (2017–2021). Knap et halvt år inde i hans anden præsidentperiode er dynamikken grundlæggende den samme – men tempoet er skruet op, og konsekvenserne er tilsvarende større.
USA betaler ikke 90% af NATO’s budget. Mexico betalte ikke for muren. Og Kina har ikke misbrugt USA for 1000 milliarder dollars gennem handel. Ikke desto mindre bliver sløset afrunding og medievenlig retorik forsøgt gentaget, indtil ubegrundede påstande bliver opfattet som sandheder i et omfang, hvor de er med til at forme store, politiske beslutninger med store konsekvenser for verdensøkonomien, de finansielle markeder og hverdagen for ganske almindelige mennesker.
På Donald Trumps selverklærede “Liberation Day” den 2. april, under dække af en national nødsituation, indledte han en regulær handelskrig med resten af verden. “We’re going to start being very wealthy again,” lød det. En uge senere var aktiemarkederne faldet næsten 15 pct., dollaren svækket med 5 pct., og de amerikanske 10-årige renter steget fra 4,15 pct. til 4,4 pct.
Herefter fulgte først en 90-dages suspendering af tarifferne. Dernæst – små to uger senere – fandt Trump for alvor bakgearet. Det blev startskuddet til en kraftig vending i aktiemarkederne, som i mange tilfælde nu nærmer sig niveauerne fra årets begyndelse. Dollaren forblev dog svagere – så mange danske investorer har stadig negative afkast på deres aktier. De lange renter ligger også fortsat markant højere og renten på amerikanske boliglån ligger nu på 7,5 pct. VIX-indekset, der er et mål for usikkerheden på de finansielle markeder, nåede i april op over niveauet under både Corona-krisen og Finanskrisen.
I fredags blev der så varslet nye toldsatser på 50 pct. for europæiske varer. Noget som ville kunne få enorme konsekvenser for både europæisk og amerikansk økonomi. Tiltaget er dog – som før set – allerede blevet udskudt.
Senest har Trump-administrationen præsenteret sit ”store, smukke lovforslag” (Big, Beautiful Bill, red.), som indeholder alt det, Donald Trump har lovet sine vælgere i forhold til blandt andet skattepolitik, sundhedspolitik, inflationspolitik, våbenpolitik og energipolitik under valgkampen. I sidste uge blev forslaget vedtaget i Repræsentanternes hus, og næste skridt er, at det skal behandles i senatet for at blive til virkelighed. Sammen med den øvrige politik møder skattelettelserne – ikke overraskende – kritik hos IMF, der påpeger, at det kan øge inflationen og forværre den økonomiske stabilitet, de offentlige finanser og investeringsklimaet.
Trumps politik og ikke mindst adfærd, kombineret med det høje amerikanske gældsniveau og budgetunderskud, udgør en reel risiko for både økonomien og dollaren. Og når man tilføjer den høje værdiansættelse af amerikanske aktier, synes afkastpotentialet ikke helt at være så ”stort” og ”smukt” som præsidenten – blandt meget andet – har stillet sine vælgere i udsigt.
Det samme gælder for danske investorer, der også har dollaren at tage hensyn til. Særligt for passive investorer med en historisk høj andel af amerikanske aktier (og dollar), har 2025 været svært. Selv de mest langsigtede investorer har følt sig tvunget til at agere og reagere, og pludselig anses selv små positive porteføljeafkast for året af de fleste for at være tilfredsstillende.
Mange danske investorer har gennem de seneste år haft blikket stift rettet mod amerikanske aktier, anført af 7 succesfulde AI/teknologi-giganter spændt for en produktiv og buldrende, produktiv amerikansk økonomi og en stærk dollar. Med Trump i Det Hvide Hus er der vendt op og ned på tingene.I Europa er udgangspunktet for budgetunderskud og statsgæld langt mere attraktivt end for USA – og viljen til at speede offentlige investeringer op synes historisk stærk. Dertil kommer udsigten til rentenedsættelser fra den europæiske centralbank, der både vil understøtte økonomien og aktierne. Den seneste tid har en række pensionskasser da også taget konsekvensen og flyttet investering fra USA til Europa, der også allerede har leveret et markant bedre afkast i 2025 end i USA. Tyske DAX er oppe med 20 pct. og franske CAC med 6 pct.
Europa vil dog heller ikke gå ram forbi, når en mand som Trump jonglerer med skattepolitik og tariffer. Den slags giver uforudsigelighed i det meste af verden – og ikke mindst i USA, hvor den ’store’, ’smukke’ skattepolitik primært vil få effekt på amerikansk gæld, rente og valuta. Det er muligt, den det kan give udvalgte lommer kortsigtede positive effekter – men det er svært at være uenig med IMF i, at det på den lange bane næppe vil gavne amerikansk økonomi.
Artiklen er skrevet af adm. direktør, Lone Kjærgaard, og er bragt som en kommentar i JP Finans den 29. maj 2025.
Disclaimer: Bemærk: Investering er forbundet med risiko, og vi anbefaler, at du taler med en rådgiver, inden du investerer. Historiske og forventede afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Ovenstående er ikke en anbefaling om køb eller salg af evt. nævnte værdipapirer. Vores investeringsanvarlige bekræfter, at holdningerne i nyhedsbrevet afspejler deres personlige synspunkter. I Investering & Tryghed har vi ingen interesse i at omsætte værdipapirerne, og vi har udarbejdet interne regler for at forebygge og undgå interessekonflikter ved investering i de nævnte selskaber. Der kan være medarbejdere i Investering & Tryghed, der har dispositioner i de værdipapirer, der evt. nævnes i dette nyhedsbrev. Læs i øvrigt vores generelle disclaimer og vores politik for behandling af personoplysninger.
© Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed A/S – CVR-nr. 19752305