Hvis du har mange passive investeringer i indeks, tror du måske, at du har en god spredning i din portefølje. Men de seneste år er de store aktieindeks blevet ultra top-tunge. Det vil sige, at få selskaber med meget høj markedsværdi fylder rigtig meget, og derfor er der risiko for, at koncentrationsrisikoen i din portefølje er markant højere, end du tror. Det er fint, så længe det går godt – men kan blive katastrofalt, hvis det vender.
Alle private investorer har hørt det tusind gange: “Læg ikke alle æg i én kurv.” I praksis kan det dog være svært at efterleve – særligt lige nu.
Hvis du for eksempel har “ladet vinderne løbe” og holdt fast i de aktier, der er steget i kurs, så udgør de formentlig en stor del af din portefølje. Du har nu en højere koncentration – og dermed en højere risiko. I Danmark har Novo i mange år været et godt eksempel på en vinder, mange har ”ladet løbe’” De senere år er det – via investering i passive indeks – ikke mindst amerikanske aktier som Microsoft, Tesla og Nvidia.
Vi elsker historier om succes. Fortællingen om dem, der for 40 år siden købte aktier i Apple eller Novo Nordisk og har tjent millioner på det, lever i bedste velgående. Men det er eksempler på undtagelser. Hvad vi sjældent hører om, er alle dem, der købte enkelte selskaber og tabte. Det kunne være aktier i Lehman Brothers, Enron eller IT Factory. Der er ikke meget at prale af her.
Netop derfor er der grund til løbende at have fokus på, hvor meget enkelte selskaber egentlig fylder i ens portefølje. De seneste år er rigtig mange porteføljer nemlig blevet mere koncentrerede. I stedet for at sprede investeringerne bredt på tværs af sektorer og virksomheder, har mange investorer – bevidst eller ubevidst – samlet deres penge i få, store selskaber.
Det er bl.a. sket i takt med, at passiv-investering i form af indeksfonde er vundet mere og mere frem. Problemet er, at mange af de globale markedsindeks er voldsomt koncentrerede. Beholdningen af de forskellige aktier afgøres i passive investeringsfonde ikke af, om de er attraktive i forhold til værdiansættelse og kurspotentiale – men alene af selskabets markedsværdi. Jo højere markedsværdi, jo større vægt i indekset. De tre største selskaber i det amerikanske aktieindeks S&P500 udgør eksempelvis 20 pct. Det er Nvidia, Microsoft og Apple. De 10 største udgør 35 pct. Sagt på en anden måde udgør 490 selskaber ud af 500 (98 pct. af selskaberne) kun 65 pct. af indekset.
Det betyder, at en stor del af investorernes penge reelt er bundet i få virksomheder og sektorer, primært teknologi. Det har skabt en betydelig koncentrationsrisiko. En risiko, som den enkelte investor måske er klar over – og måske ikke…
Som konsekvens af den høje koncentrationsrisiko i markedsvægtede passive indeksfonde er flere og flere investorer begyndt at søge mod lige-vægtede indeks.
Et eksempel er S&P 500 Equal Weight Index, hvor alle selskaber vægter lige meget. I stedet for at lade de største selskaber dominere, som det sker i traditionelle indeks, fordeles investeringerne ligeligt på tværs af alle 500 selskaber i indekset. Denne tilgang giver en bedre spredning og reducerer afhængigheden af få store virksomheder og sektorer.
Alene i 2024 steg AUM (midler under forvaltning, red.) i den lige-vægtede ETF fra Invesco med 24 mia. dollars. Mens det mindsker koncentrationsrisikoen, stiger til gengæld eksponeringen mod mindre virksomheder. Et hvert valg har konsekvenser. Og det afkastmæssigt de senere år bestemt ikke været bedre at være placeret i det ligevægtede-indeks i forhold til det gængse – men koncentrationsrisikoen er nivelleret ud.
Summa summarum: Som passiv investor tror man måske, man kan læne sig tilbage i formodningen om, at man køber ind i en veldiversificeret portefølje – men mange køber for tiden ind i koncentrerede indeks (MSCI World, S&P 500) uden at kende koncentrationsrisikoen.
At være passiv investor uden at agere aktivt i forhold til valg af indeks er bestemt ikke uden risici. Paradoksalt nok kræver en passiv investeringstilgang mere end nogensinde før monitorering af sin eksponering. Dernæst slipper man selv som passiv investor ikke uden om at tage aktiv stilling til sine valg og sammensætning af passive indeks.
Passiv investering kræver mere end nogensinde før aktiv stillingtagen.
Artiklen er skrevet af adm. direktør, Lone Kjærgaard, og er bragt som en kommentar i JP Finans den 23. januar 2025.
Hvis du vil læse mere om, hvorfor passiv investering ikke nødvendigvis er den hellige gral, kan du læse denne artikel.
DISCLAIMER
Bemærk: Investering er forbundet med risiko, og vi anbefaler, at du taler med en rådgiver, inden du investerer. Historiske og forventede afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Ovenstående er ikke en anbefaling om køb eller salg af evt. nævnte værdipapirer. Vores investeringsanvarlige bekræfter, at holdningerne i nyhedsbrevet afspejler deres personlige synspunkter. I Investering & Tryghed har vi ingen interesse i at omsætte værdipapirerne, og vi har udarbejdet interne regler for at forebygge og undgå interessekonflikter ved investering i de nævnte selskaber. Der kan være medarbejdere i Investering & Tryghed, der har dispositioner i de værdipapirer, der evt. nævnes i dette nyhedsbrev. Læs i øvrigt vores generelle disclaimer og vores politik for behandling af personoplysninger.
© Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed A/S – CVR-nr. 19752305