Markedsreaktioner på udviklingen i Mellemøsten

Weekendens militære angreb på Iran har skabt markante reaktioner på den globale finansmarkeder. Usikkerhed giver ofte kortsigtede udsving – men historien viser, at sådanne geopolitisk drevne markedsbevægelser sjældent ændrer det langsigtede investeringsbillede. Her får du et kort overblik over situationen og vores vurdering.

Sådan reagerede markederne

  • Europæiske aktier er indtil videre faldet ca. 5% og amerikanske aktier 2-3% – et tegn på, at investorerne ikke vurderer situationen som ukontrollérbart eskalerende.
  • Energipriserne er steget på tværs, hvor olieprisen er steget til +80 USD svarende til en stigning på ca. 15% siden weekenden og mere end 30% i år.
  • Rentemarkedet tager bestik af de inflationære tegn fra energipriserne, hvilket har sendt hhv. tyske og amerikanske renter op med 0,10-0,20 %-point på tværs af rentekurven.
  • Guldprisen steg initialt efter angrebene, men er sidenhen faldet tilbage, mens USD i højere grad ser ud til at agere sikker havn for investorer.

Hvorfor reagerer energimarkederne så kraftigt?

  • Hormuz-strædet er nøglen: Omkring 20% af verdens olie og naturgas sejles dagligt gennem strædet. Enhver risiko for forstyrrelse påvirker priserne øjeblikkeligt.
  • Forsikringspræmierne for skibe i området ventes at stige betydeligt, og enkelte selskaber kan vælge midlertidigt ikke at forsikre transit gennem strædet. Det kan få rederier til at søge alternative ruter, hvilket presser udbuddet.
  • Irans egen produktion (ca. 3 mio. tønder/dag) og LNG-forsyninger til især Asien kan blive ramt, hvilket potentielt øger den globale usikkerhed yderligere.
  • OPEC+ har annonceret en mindre produktionsstigning på ca. 200.000 tønder/dag fra april for at modvirke for store prisstigninger.
  • Prisstigningerne skyldes ikke mangel på olie, men usikkerhed om, hvorvidt den kan transporteres sikkert til markedet, hvor efterspørgslen findes.

Vi følger udviklingen tæt

Selvom oliepriserne er steget markant de seneste dage og uger, er vi blot tilbage på niveauer, som vi sidst så i 2024. Medmindre situationen forværres yderligere, er det ikke noget som bør ændre inflationsbilledet eller væksten på længere sigt.

Vi holder fast i vores grundlæggende budskaber, som farver investeringsbilledet i 2026:

  • Den globale økonomi er fortsat i balance, hvilket ventes at understøtte investeringsafkastene i 2026.
  • Markederne på tværs af aktivklasser og regioner er dyrt prissat, hvilket forstærker udsving og stiller krav til risikostyring.
  • Trump står overfor et midtvejsvalg med svage meningsmålinger i bagagen, hvilket forventes at skabe udsving på markederne.

Hos Investering & Tryghed overvåger vi situationen løbende og vurderer hele tiden, om begivenhederne giver anledning til justeringer i porteføljerne. Skulle risikoen stige markant, er vi klar til at reagere.

Hvad betyder det for dig som investor?

Geopolitiske begivenheder skaber ofte kortvarige chok – men historisk set har de sjældent haft varige effekter på de finansielle markeder. Markederne reagerer på usikkerheden, men vender ofte tilbage, når mere klarhed opstår.

De vigtigste råd lige nu er:

  • Bevar roen – undgå panik og impulsive ændringer i din portefølje.
  • Hold fast i din langsigtede investeringsstrategi.
  • Kontakt os endelig, hvis du er i tvivl om, hvad udviklingen betyder for netop din situation.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at række ud til os på tlf. 96 27 10 00 eller [email protected]


DISCLAIMER
Bemærk: Investering er forbundet med risiko, og vi anbefaler, at du taler med en rådgiver, inden du investerer. Historiske og forventede afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Ovenstående er ikke en anbefaling om køb eller salg af evt. nævnte værdipapirer. Vores investeringsanvarlige bekræfter, at holdningerne i nyhedsbrevet afspejler deres personlige synspunkter. I Investering & Tryghed har vi ingen interesse i at omsætte værdipapirerne, og vi har udarbejdet interne regler for at forebygge og undgå interessekonflikter ved investering i de nævnte selskaber. Der kan være medarbejdere i Investering & Tryghed, der har dispositioner i de værdipapirer, der evt. nævnes i dette nyhedsbrev. Læs i øvrigt vores generelle disclaimer og vores politik for behandling af personoplysninger.


© Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed A/S – CVR-nr. 19752305