Økonomien og erhvervslivet har undergået store forandringer under dronningens regeringstid (1972-2024)

I 1972 så det skidt ud for dansk økonomi – i dag, mange markante forandringer senere, står både dansk økonomi og dansk erhvervsliv langt sundere og stærkere. Men behovet for at fortsætte landvindingerne banker på.

På søndag er det som bekendt en historisk dag. Dronning Margrethe d. II abdicerer efter mere end fem årtier som Danmarks statsoverhoved.

52 år er lang tid – og der er sket markante økonomiske og finansielle forandringer i Danmark, siden Dronningen tiltrådte i 1972. I dag er dansk økonomi sund og stærk. Der er overskud på betalingsbalancen, og statsgælden har en størrelse, der gør de fleste lande misundelige. Sådan var det ikke i de første år af Dronningens regeringstid.

Tiden var præget af oliekriser, høj inflation, stigende ledighed og ubalancer i dansk økonomi, der kom til udtryk i form af underskud på betalingsbalancen og høj gæld. Danmark blev medlem af EF i 1973 – men kursen for en ny, bedre udvikling for dansk økonomi blev først sat i starten af 80’erne med økonomisk disciplin og en egentlig fastkurspolitik.

Det er selvsagt ikke Hendes Majestæt, der har ansvaret for politikken, men forandringerne i hendes tid har været markante.

Se fx på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen inden for landbrug, fiskeri og skov er faldet med 70 pct. siden starten af 70’erne. I dag er kun 70.000 personer beskæftiget inden for disse brancher. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet – der for alvor startede i 60’erne – prægede også 70’erne. Det skete synkront med en kraftig vækst i den offentlige sektor. Nu, hvor kvinden ikke længere var i hjemmet, opstod der et større behov for pasning og omsorg for børn og ældre.

I begyndelsen af 70’erne var erhvervsfrekvensen for mænd tæt på 90 pct. For kvinder var den omkring 50 – og med en høj andel på deltid. Færre end 20 pct. af børn i alderen 0-6 år var indskrevet i en daginstitution, og andelen af 20-årige med en gymnasial uddannelse var under 20 pct. (i dag er den +60 pct.).

Små skridt bliver med tiden til et maraton

Der har været op- og nedture i dansk økonomi undervejs, men underliggende er det gået den rigtige vej. Vi har ikke haft store prangende vækstrater – men små vækstrater over lange tidsperioder kan tilsammen summe sig op: Vores levestandard er mere end fordoblet i perioden (målt ved BNP pr. indbygger).

Apropos effekten af lange tidsperioder, så har tiden bestemt også gjort noget godt for dem, der satte penge i aktier, da Hendes Majestæt besteg tronen i 1972. Selvom der har været tumult undervejs – fx under Finanskrisen – har aktieafkastet over de 52 år været omkring 19.000 pct.! Havde man investeret 100 kr. i 1972, ville beløbet i dag være vokset til godt 19.000 kr. Det svarer til et årligt afkast på 10,5 pct.

Trods nogle hårde måneder undervejs – de værste i september 2008 (-20 pct.) og februar 2020 (-19 pct.) – har aktier slået inflationen med flere længder. Korrigeres der for inflation, har det årlige afkast været 6,5 pct. siden 1972*. En kraftig understregning af aktier som et rigtig godt investeringsobjekt.

Danmarks børs-landskab i 1972 og i 2024

Et kig ned over listen af selskaber, der i 1972 var noteret på Københavns Fondsbørs – og dem, der er listet i dag – vidner om, at dansk erhvervsliv også har undergået store forandringer.

Blandt selskaberne i 1972 finder man Ø.K., Nordisk Fjerfabrik, Hafnia, Baltica og D/S 1912 (i dag Mærsk). Af dagens C25-selskaber var langt hovedparten ikke på listen fra 1972. Det gælder (nok ikke overraskende) selskaber som Vestas, Ørsted, Coloplast, Genmab og Novozymes – men også aktien over dem alle Novo Nordisk, der først blev børsnoteret i 1981.

Flere af ændringerne fortæller historien om, hvordan Danmark er trukket i førertrøjen inden for medicinalindustrien og den grønne omstilling.

Landvindinger, der skal nås under Frederik den 10.

Meget er sket i økonomien og erhvervslivet siden 1972. Og der er masser af nye landvindinger, der skal tages de næste årtier, nu under en ny regents virke. Vi har kun lige snust til mulighederne med kunstig intelligens, nødvendigheden af mere grøn omstilling giver sig selv, vi er kommet længere på ligestillingsområdet, men der er tydeligvis et stykke vej endnu. Der er stadig meget få kvinder på landets topposter i erhvervslivet – det gælder som et eksempel landets bankdirektører, hvor der kan tælles færre end en håndfuld.

Der synes at være udsigt til mindst lige så mange forandringer og transformationer under Kong Frederik den 10.’s regeringsperiode, som vi har oplevet under Dronning Margrethe II’s.

 

*Amerikanske S&P500, hvor udbytte løbende geninvesteres

 

(Artiklen er skrevet af Investering & Trygheds CEO, Lone Kjærgaard, og har været bragt i finans.dk den 11. januar 2024)

DISCLAIMER
Bemærk: Investering er forbundet med risiko, og vi anbefaler, at du taler med en rådgiver, inden du investerer. Historiske og forventede afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Ovenstående er ikke en anbefaling om køb eller salg af evt. nævnte værdipapirer. Vores investeringsanvarlige bekræfter, at holdningerne i nyhedsbrevet afspejler deres personlige synspunkter. I Investering & Tryghed har vi ingen interesse i at omsætte værdipapirerne, og vi har udarbejdet interne regler for at forebygge og undgå interessekonflikter ved investering i de nævnte selskaber. Der kan være medarbejdere i Investering & Tryghed, der har dispositioner i de værdipapirer, der evt. nævnes i dette nyhedsbrev. Læs i øvrigt vores generelle disclaimer og vores politik for behandling af personoplysninger.

 


© Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed A/S – CVR-nr. 19752305