Vores historie

Investering & Tryghed blev etableret i 1997 af en gruppe jyske erhvervsfolk, som ønskede et uafhængigt alternativ til bankerne. De stiftede derfor et fondsmæglerselskab. I dag er vi stadig kundeejet af en række erhvervsfolk og medarbejdere, som investerer i det samme som vores kunder.

Konceptet byggede fra start på at sikre hver enkelt kunde personlig og ikke mindst grundig rådgivning om formueforvaltning og investering. Nøgleordene var fra begyndelsen enkelhed, gennemsigtighed og kundenærvær og baserer sig på, at vi som virksomhed og rådgiver har et interessefællesskab med vores kunder.

Det har vist sig at være et yderst bæredygtigt koncept. Vi oplever, at rigtig mange investorer ønsker en grundig finansiel rådgiver, som udelukkende har fokus på at anbefale de investeringer, som er bedst for kunden.