Formueforvalteren Investering & Tryghed har valgt ny bestyrelsesformand. Det er det nuværende bestyrelsesmedlem Nikolaj Vejlsgaard, der overtager posten efter tidligere formand Michael Fiorini.
”Jeg er glad for opbakningen. Det er en tillidserklæring, som jeg ser frem til at leve op til”.
Nikolaj Vejlsgaard blev valgt på virksomhedens generalforsamling den 15. marts.
”Investering & Tryghed har de seneste år været inde i en rivende udvikling med Michael Fiorini for bordenden, som jeg glæder mig til at bidrage yderligere til. I Investering & Tryghed er vi særligt gode til at etablere langvarige relationer til vores kunder. Det giver os mulighed for at skabe værdi for kunderne på den lange bane. Det er en forretningsmodel, vi skal pleje og udvikle”, siger Nikolaj Vejlsgaard.
Nikolaj Vejlsgaard har siddet i bestyrelsen i Investering & Tryghed siden 2017, og har derudover erfaring med investering og virksomhedsudvikling som partner i kapitalfonden Axcel og som selvstændig investor. Han udmærker sig særligt inden for strategi- og forretningsudvikling, og har endvidere erfaring med bestyrelsesarbejde fra et bredt udsnit af selskaber og brancher.
Herefter består bestyrelsen i Investering & Tryghed af Uffe Nørgaard, Søren Westh Lonning og Nikolaj Vejlsgaard.
Stifter af selskabet Treville & Co og aktiv i en række bestyrelser, herunder bl.a. som formand i Flying Tiger Copenhagen. Nikolaj har tidligere været partner i kapitalfonden Axcel og her gennem 20 år været ansvarlig for en række af fondens investeringer.
Tidligere finansdirektør i Mærsk og Adm. direktør for ØK. Michael har tillige haft adskillige bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv.
Kontaktperson
Kommunikations- og Marketingschef, Anne Anker, tlf.: 22 18 14 75
© Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed A/S – CVR-nr. 19752305