Er der Tesla-aktier i Investering & Trygheds globale aktieportefølje?

Sjældent har en enkelt aktie fyldt så meget i mediebilledet, som Tesla gør lige nu. I Investering & Tryghed får vi derfor mange henvendelser fra kunder, som spørger ind til netop denne aktie, og hvorvidt den indgår i vores porteføljer. Det korte svar er, at det gør den ikke*. I denne artikel forklarer vi hvorfor.

Når vi i Investering & Tryghed udvælger aktier til vores porteføljer, sker det på baggrund af en selektiv tilgang og en omhyggelig screeningsproces, hvor vi blandt andet vurderer risikoen og pris i forhold til selskabets muligheder for at skabe indtjening i fremtiden

For at slippe gennem nåleøjet skal et selskab med andre ord leve op til en række kvalitetskrav og have et udpræget potentiale for at skabe værdi til vores kunder.

Det gør Tesla ikke lige nu, og derfor har vi i øjeblikket har vi ingen Tesla-aktier i vores globale aktiefond I&T Globale Aktier ESG Select, til trods for at aktien fortsat er blandt de 10 største globale aktier målt på markedsværdi. Det skyldes primært aktiens prisfastsættelse. Det vil sige, at vi vurderer, at aktien er for dyr – også selvom prisfastsættelsen er kommet væsentligt ned i kølvandet på kursfaldet i år.

Derudover er der også en række overvejelser omkring ESG**-forhold, hvor særligt ”G”et (forhold inden for virksomhedsadfærd som eksempelvis virksomhedskultur, beskyttelse af whistleblowere, antikorruption eller politisk engagement, red.) med Elon Musks ageren og rolle i amerikansk politik påvirker selskabsværdien negativt.

Vi mener, at adfærden giver anledning til bekymring – både på grund af Elon Musks rolle i effektiviseringen af den amerikanske administration samt ikke mindst hans indblanding i europæisk politik, herunder det tyske valg. Vi har allerede set, at forbrugerne begynder at stemme med fødderne, og det kan ses på værdien af selskabets brand og på salgstallene.

Fordele og ulemper ved Tesla som investeringscase

Vi lister herunder nogle udvalgte forhold, der indgår i vores vurdering af aktiens potentiale i forhold til risikoen.

  • Stærk forventet fremgang i indtjeningen i de kommende år (27% i gennemsnit over de kommende 3 år)
  • Elon Musk i nøgleposition i Trumps nye administration kan give lempeligere regulering for førerløse biler/robotaxis og fremskynde de såkaldte ”Level 5”-godkendelser for Tesla. ”Level 5” refererer til den højeste grad af autonomi for selvkørende. En Level 5-godkendt bil kan køre fuldstændig selvstændigt i alle situationer uden behov for menneskelig indgriben.
  • Andre fordele såsom favorable produktionssubsidier og offentlige indkøb af Tesla-biler
  • Den meget høje prisfastsættelse er svær at retfærdiggøre – også selvom der indregnes høje vækstforventninger
  • Forbruger modstand kan påvirke salg og indtjening negativt  
  • Potentielt bortfald af skattefordele til elbiler i USA
  • Lempeligere emissionsstandarder i USA som reducerer lukrativt salg af nul-emissionskreditter
  • Potentielt højere toldsatser på batterier fra Kina (næsten alle Tesla batterier bruger materialer fra Kina)

Vi fastholder undervægt

På blandt andet denne baggrund fastholder vi i Investering & Tryghed indtil videre vores undervægt på Tesla. Selvom prisfastsættelsen er kommet ned, er den stadig ikke attraktiv, og der er markante risici forbundet med de høje vækstforventninger.

Tesla lever med andre ord ikke op til de kvalitetskrav, vi stiller til aktier i vores globale portefølje, og dette aktive fravalg af Tesla har bidraget positivt til porteføljens relative performance i år i forhold til sit benchmark.

Få mere information

Har du spørgsmål til indholdet i denne artikel eller lyst til at vide mere om dine muligheder for at investere sammen med os, er du altid velkommen til at kontakte en rådgiver på 96 27 10 00 eller info@i-t.dk

Du kan blive klogere på fonden I&T Globale Aktier ESG Select her.


*Aktien indgår i nogle af de indeks/ETF’er, vi anbefaler vores kunder. Men den indgår ikke i vores aktivt forvaltede fond, I&T Globale Aktier ESG Select.
**ESG = Environment (miljømæssige forhold), Social (sociale forhold), Governance (ledelsesmæssige forhold)
***Kilde: Bloomberg. Data pr. 26. marts 2025. Historiske afkast kan ikke bruges som pålidelig indikator for fremtidige afkast.
****P/E (12m) betyder Price/Earnings på 12-måneders-sigt. Det er et udtryk for  forholdet mellem aktiens markedspris og den virksomhedsprofit, der opnås pr. aktie.


DISCLAIMER
Bemærk: Investering er forbundet med risiko, og vi anbefaler, at du taler med en rådgiver, inden du investerer. Historiske og forventede afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Ovenstående er ikke en anbefaling om køb eller salg af evt. nævnte værdipapirer. Vores investeringsanvarlige bekræfter, at holdningerne i nyhedsbrevet afspejler deres personlige synspunkter. I Investering & Tryghed har vi ingen interesse i at omsætte værdipapirerne, og vi har udarbejdet interne regler for at forebygge og undgå interessekonflikter ved investering i de nævnte selskaber. Der kan være medarbejdere i Investering & Tryghed, der har dispositioner i de værdipapirer, der evt. nævnes i dette nyhedsbrev. Læs i øvrigt vores generelle disclaimer og vores politik for behandling af personoplysninger.


© Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed A/S – CVR-nr. 19752305