Om os

Velkommen til Formueforvalterne Investering & Tryghed!

Investér i din tryghed

Vi er en dedikeret formueforvalter, som har ét fokus: at hjælpe dig med at få mest muligt ud af din formue. Vi gør os umage for at yde rådgivning, som passer til dig og din familie, og hjælper jer med at opnå jeres drømme. Det gør vi blandt andet gennem langvarige og tillidsfulde relationer, der kan strække sig over generationer.

Vi er stiftet i 1997 som et ordentligt og bankuafhængigt alternativ. Vores ekspertise og faglighed er fundamentet for alt, vi foretager os. Det gælder både, når vi sammensætter din investeringsportefølje præcis til dig, og når vi skal rådgive dig om din formue. Vores rådgivere og investeringsspecialister har lang erfaring, og vi er dygtige til det, vi laver.

Du kan få rådgivning om alle aktivklasser hos os, og på områder, hvor vi ikke selv udbyder de konkrete investeringsprodukter, vælger vi blandt de bedste udbydere i verden. På den måde kan vi sammensætte en robust/stærk portefølje til dig.

Nærvær og en tæt relation til dig som kunde er en kerneværdi. Vi tror på, at god gammeldags service – med fokus på ærlig kommunikation, konkrete råd og tilgængelighed – vil gøre en forskel for dig og din familie. Derfor kan du altid fange din rådgiver, også uden for åbningstid. Og du kan regne med at blive mødt af de samme mennesker, når vi ses på kontoret eller til et af vores arrangementer, hvor du kan møde andre af vores kunder.

Måske har du, ligesom mange andre af vores kunder, fordelt dine investeringer hos flere forvaltere. Vi hjælper med at skabe overblik over dine samlede investeringer, og om dine vilkår er konkurrencedygtige.

Så når vi siger, at du skal investere i din tryghed betyder det, at du kan have tillid til, at vi vil bruge al vores energi og ekspertise på ordentlig investeringsrådgivning og på at få din formue til at vokse. Vores ambition er at være din rådgiver for livet.

Investér i din tryghed

Medarbejdere

Vi er et hold af dedikerede medarbejdere – fordelt på tre afdelinger: Silkeborg, Aarhus og Hellerup.

Mød os alle her

Medarbejdere

Vores historie

Investering & Tryghed blev etableret i 1997 af en gruppe jyske erhvervsfolk, som ønskede et uafhængigt alternativ til bankerne. De stiftede derfor et fondsmæglerselskab. I dag er vi stadig kundeejet af en række erhvervsfolk og medarbejdere, som investerer i det samme som vores kunder.

Konceptet byggede fra start på at sikre hver enkelt kunde personlig og ikke mindst grundig rådgivning om formueforvaltning og investering. Nøgleordene var fra begyndelsen enkelhed, gennemsigtighed og kundenærvær og baserer sig på, at vi som virksomhed og rådgiver har et interessefællesskab med vores kunder.

Det har vist sig at være et yderst bæredygtigt koncept. Vi oplever, at rigtig mange investorer ønsker en grundig finansiel rådgiver, som udelukkende har fokus på at anbefale de investeringer, som er bedst for kunden.

Vores historie

Bestyrelse og direktion

DIREKTION:

Lone Kjærgaard, adm. direktør

BESTYRELSE:

Nikolaj Vejlsgaard, bestyrelsesformand (medstifter, Treville & Co.)
Uffe Nørgaard (medejer, EA-Connect)
Per Rasmussen (investor + direktør, Memp)
Mikael Glerup (adm. direktør + ejer, Glerup A/S) 
Henrik Franck (bestyrelsesmedlem + investor)

Læs om bestyrelsens kompetencer.

Bestyrelse og direktion
Foto: Michael Drost Hansen

© Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed A/S – CVR-nr. 19752305