Velkommen til Formueforvalterne Investering & Tryghed!
Vi er en dedikeret formueforvalter, som har ét fokus: at hjælpe dig med at få mest muligt ud af din formue. Vi gør os umage for at yde rådgivning, som passer til dig og din familie, og hjælper jer med at opnå jeres drømme. Det gør vi blandt andet gennem langvarige og tillidsfulde relationer, der kan strække sig over generationer.
Vi er stiftet i 1997 som et ordentligt og bankuafhængigt alternativ. Vores ekspertise og faglighed er fundamentet for alt, vi foretager os. Det gælder både, når vi sammensætter din investeringsportefølje præcis til dig, og når vi skal rådgive dig om din formue. Vores rådgivere og investeringsspecialister har lang erfaring, og vi er dygtige til det, vi laver.
Du kan få rådgivning om alle aktivklasser hos os, og på områder, hvor vi ikke selv udbyder de konkrete investeringsprodukter, vælger vi blandt de bedste udbydere i verden. På den måde kan vi sammensætte en robust/stærk portefølje til dig.
Nærvær og en tæt relation til dig som kunde er en kerneværdi. Vi tror på, at god gammeldags service – med fokus på ærlig kommunikation, konkrete råd og tilgængelighed – vil gøre en forskel for dig og din familie. Derfor kan du altid fange din rådgiver, også uden for åbningstid. Og du kan regne med at blive mødt af de samme mennesker, når vi ses på kontoret eller til et af vores arrangementer, hvor du kan møde andre af vores kunder.
Måske har du, ligesom mange andre af vores kunder, fordelt dine investeringer hos flere forvaltere. Vi hjælper med at skabe overblik over dine samlede investeringer, og om dine vilkår er konkurrencedygtige.
Så når vi siger, at du skal investere i din tryghed betyder det, at du kan have tillid til, at vi vil bruge al vores energi og ekspertise på ordentlig investeringsrådgivning og på få din formue til at vokse. Vores ambition er at være din rådgiver for livet.
Vi er et hold af dedikerede medarbejdere – fordelt på tre afdelinger: Silkeborg, Aarhus og Hellerup.
Vi lever af tilfredse kunder. Her er, hvad nogle af vores kunder siger om os:
Erik Bøgh Christensen, pensioneret direktør i ØK
Min første deponering hos I&T går tilbage til 1999. Efterfølgende har jeg øget min beholdning betydeligt baseret på deres meget tilfredsstillende formuepleje og service. Nu er mine børn og børnebørn også kunder hos I&T.
Arne Nielsson, coach og foredragsholder
Hos Investering & Tryghed har jeg fået et samlet overblik over min økonomi. Det betyder, at jeg kan fokusere på at drive min egen forretning.
Hans Kjær, virksomhedsejer
Jeg er meget glad for min rådgiver – og kan altid komme i kontakt med ham.
Burhan G, musiker
Min rådgiver og jeg har i fællesskab lagt en økonomisk plan, der giver mig ro i maven.
Sarah Zobel, psykolog og forfatter
Jeg har stor tillid til min rådgiver – og jeg bruger ham også til at sparre om andre økonomiske forhold end mine investeringer. Han ved virkelig noget om det meste.
Investering & Tryghed blev etableret i 1997 af en gruppe jyske erhvervsfolk, som ønskede et uafhængigt alternativ til bankerne. De stiftede derfor et fondsmæglerselskab. I dag er vi stadig kundeejet af en række erhvervsfolk og medarbejdere, som investerer i det samme som vores kunder.
Konceptet byggede fra start på at sikre hver enkelt kunde personlig og ikke mindst grundig rådgivning om formueforvaltning og investering. Nøgleordene var fra begyndelsen enkelhed, gennemsigtighed og kundenærvær og baserer sig på, at vi som virksomhed og rådgiver har et interessefællesskab med vores kunder.
Det har vist sig at være et yderst bæredygtigt koncept. Vi oplever, at rigtig mange investorer ønsker en grundig finansiel rådgiver, som udelukkende har fokus på at anbefale de investeringer, som er bedst for kunden.
Adm. Direktør Lone Kjærgaard
Bestyrelsesformand Nikolaj Vejlsgaard (medstifter, Treville & Co.)
Bestyrelsesmedlem Uffe Nørgaard (medejer, EA-Connect)
Bestyrelsesmedlem Rikke Lykke (Group CEO, DEAS Group)
Bestyrelsesmedlem Per Rasmussen (investor + direktør, Memp)
Læs om bestyrelsens kompetencer.
© Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed A/S – CVR-nr. 19752305