Køb direkte i netbank

(Gælder kun I&T Nordiske Aktier Large Cap)

Klik på videoen og se, hvor nemt det er at købe andele i din netbank.

  • Søg på afdelingens ISIN-kode i din egen Netbank. Den er DK0061276656.
  • Vælger det antal styk, du ønsker at købe eller det nominelle beløb, du ønsker at købe for, og afgiv din investeringsordre. Der er ingen minimumsbeløb for din investering.

Du skal muligvis tage stilling til, hvilken type ordre du vil afgive. Som almindelig investor er din bank forpligtet til altid at sikre dig den bedst mulige kurs (best execution), men du kan vælge følgende ordretyper:

  • Strakshandel – handles direkte med banken, der sælger eller køber til aktuel kurs. Banken er forpligtet til at give dig den bedst mulige kurs.
  • Markedshandel – handles direkte i markedet til markedskurs.
  • Limithandel – hvis du ønsker at sætte et minimum/maksimum på den kurs, du vil købe til (bemærk at kurserne ændrer sig hele tiden, og der er derfor ingen sikkerhed for, at din limithandel vil blive gennemført).
  • Gennemsnitshandel – handles til et gennemsnit af de kurser, der har været handlet til i løbet af dagen.

Efter at du har gennemført din ordre, skal du huske at tilmelde dig vores nyhedsbrev for at modtage løbende opdateringer om vores investeringsforening.