Uvelkommen uro i den finansielle sektor

De seneste dage er vi blevet mindet om, hvor hurtigt tingene kan gå på de finansielle markeder: Torsdag i sidste uge udsendte amerikanske Silicon Valley Bank (SVB) en fondsbørsmeddelelse om, at de ønskede at rejse kapital i aktiemarkedet. Det gav anledning til uro og nervøsitet på de finansielle markeder – særligt i banksektoren. Uroen fortsatte i går, da markedernes søgelys blev rettet mod EU, hvor Credit Suisse befinder sig i så store vanskeligheder, at de får brug for hjælp fra den Schweiziske centralbank. I Investering & Tryghed vurderer vi, at banksektoren nu oplever stor stress, og at den massive regulering indført efter finanskrisen i disse dage står sin prøve og skal vise sit værd.

I Investering & Tryghed følger vi naturligvis situationen tæt. Vi har primært vores eksponering mod de nordiske banker. Vores globale fond, Globale Bæredygtige Aktier, har ingen direkte eksponering mod hverken Credit Suisse, SVB eller andre regionale banker i USA.

 Når kunder trækker indskud ud

Silicon Valley Bank er 16.-største bank i USA og har indlånsmæssigt nogenlunde samme størrelse som Danske Bank. Som navnet kan antyde, har banken specialiseret sin forretning mod Tech-virksomheder, startups og Venture Capital-fonde.

Disse Tech startups og Venture Capital-fonde har i stigende grad trukket indskud ud af banken. Det resulterede i, at SVB måtte sælge ud af deres beholdning af obligationer for at imødekomme disse likviditetstræk. Disse salg medførte tab, idet kraftige rentestigninger har sendt kursen på obligationer kraftigt ned. Kapitalen, som banken ønskede at rejse, skulle bruges til at polstre balancen, efter at de måtte bogføre tabene på obligationerne.

Fondsbørsmeddelelsen forårsagede, at mange af bankens kunder blev nervøse og trak pengene ud, og dermed forstærkede de det træk på indlånene, der i forvejen havde været – altså et klassisk ”bank run”.

Kapitaludvidelsen fejlede, og herefter gik det hurtigt. Det amerikanske Finanstilsyn lukkede i weekenden banken, fordi banken hverken kunne overholde kravene til likviditet eller kapital.

Brodne kar eller et generelt finansielt problem?

Alt tyder på, at SVB havde en dårlig risikostyring kombineret med en høj koncentrationsrisiko på sine indlån, der var koncentreret omkring kunder inden for Tech og Venture Capital-industrien. Denne cocktail sammenholdt med kraftige rentestigninger, der førte til store tab på obligationsbeholdningen, blev skæbnesvanger for banken.

Bekymringerne omkring Credit Suisse tog til i kølvandet på SVB-sagen og accelererede onsdag, hvor  storaktionæren, Saudi National Bank, meddelte, at man nægtede at stille yderligere midler til rådighed for banken. Årsagerne til problemerne i Credit Suisse er altså ikke de samme som i SVB.

Den schweiziske centralbank forsikrede dog i går omverdenen om, at Credit Suisse både overholder gældende kapital- og likviditetskrav – og at centralbanken står klar til at understøtte med likviditet, hvis det skulle blive nødvendigt. Centralbanken har onsdag aften givet Credit Suisse et lån på 375 mia. kr. for at stabilisere banken.

I Credit Suisses tilfælde møder banken den finansielle uro på det mest uheldige tidspunkt. Allerede før den seneste uges uro var det bredt kendt, at Credit Suisse var udfordret efter at have lidt store tab på sine udlån. Flere peger på dårligt kredithåndværk i banken.

Det store spørgsmål er, om Silicon Valley Bank og Credit Suisse er få brodne kar eller forvarsler om et generelt problem i bankerne.

Den omfattende finansielle regulering indført efter finanskrisen står sin prøve

Vores vurdering er, at udfordringerne i SVB og Credit Suisse ikke bør kunne sprede sig bredt til de mere traditionelle nordiske og europæiske banker. Det er der flere grunde til.

Efter finanskrisen har myndighederne strammet den finansielle regulering markant med den ene nye lovgivning efter den anden. En af erfaringerne fra finanskrisen var behovet for skærpede krav til likviditeten i banksektoren. Det affødte en række nye krav, bl.a. den såkaldte Liquidity Coverage Ratio (LCR), der tilsiger, at en bank til en hver tid skal holde tilstrækkeligt med høj-likvide-aktiver (fx statsobligationer og danske realkreditobligationer) til at kunne imødekomme outflow af indlån over en stressperiode på 30 dage.

Udover skærpede krav til en banks likviditet er kravene til kapitalpolstringen også øget markant. SVB faldt både som følge af likviditets- og kapitalproblemer. Kapitalproblemerne opstod på grund af tab på obligationsbeholdningen. Som figur 1 viser, var situationen i SVB ekstrem med et tab på mere end 100% af kapitalbasen i urealiserede tab. Men som figuren også viser, er situationen i de nordiske banker en ganske anden. Selv hvis fx Danske Bank blev tvunget til at realisere deres tab på obligationsbeholdningen, ville det langt fra være truende for bankens kapitalsituation.

Kilde: Selskabsdata og egen tilvirkning

Fokus på dagens ECB-møde

Bankuroen kommer samtidig med, at centralbankerne er i gang med at tøjle inflationen med stigende renter. Bankuroen sætter centralbankerne i en svær position, da den stigende rente indirekte er medvirkende til uro. Dermed skal Centralbankerne beslutte sig for, om de helst vil tøjle inflationen og fortsat hæve renten, eller om de i stedet vil prioritere den finansielle stabilitet og sætte rentestigningerne på pause.

Statsrenterne er faldet kraftigt på baggrund af bankuroen. Markedet indikerer, at man ikke forventer, at centralbankerne vil fortsætte rentestigningerne med samme hastighed. Dette får vi en indikation på ved ECBs pressemøde i dag, torsdag.

Kan tilliden genoprettes?

De amerikanske og schweiziske myndigheders hurtige ageren skal være medvirkende til, at der igen kan skabes tillid til banksystemet. Hændelserne har dog naturligvis betydet, at der nu er kommet et ekstraordinært fokus på sundhedstilstanden i bankerne og  evt. afsmittende eftervirkninger.

Vi har tillid til, at centralbankerne og myndighederne er i stand til sikre kundernes tillid til bankerne og banksystemet. Med bankernes langt bedre kapitalisering end tidligere bør bankerne kunne modstå den nuværende stress, der er opstået som følge af problemer i et mindre antal banker. Der må dog i den kommende periode fortsat forventes nervøse markeder, indtil der tegner sig et klarere billede af den finansielle sektors helbredstilstand.

Bemærk: Investering er forbundet med risiko, og vi anbefaler, at du taler med en rådgiver, inden du investerer. Historiske og forventede afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Ovenstående er ikke en anbefaling om køb eller salg af evt. nævnte værdipapirer. Vores investeringsanvarlige bekræfter, at holdningerne i nyhedsbrevet afspejler deres personlige synspunkter. I Investering & Tryghed har vi ingen interesse i at omsætte værdipapirerne, og vi har udarbejdet interne regler for at forebygge og undgå interessekonflikter ved investering i de nævnte selskaber. Der kan være medarbejdere i Investering & Tryghed, der har dispositioner i de værdipapirer, der evt. nævnes i dette nyhedsbrev. Læs i øvrigt vores generelle disclaimer og vores politik for behandling af personoplysninger.