Formueforvalterne Investering & Tryghed er aktiv forvalter på udvalgte kerneområder: nordiske aktier, danske stats- og realkreditobligationer samt virksomhedsobligationer. Derudover investerer vi i børsnoterede UCITS-godkendte indeksfonde og ETF’er.
Vi kan skræddersy en portefølje til dig bestående af enkeltpapirer og/eller fonde. Som fonde kan vi anvende de fonde, vi selv forvalter, og/eller fonde fra eksterne forvaltere fx ETF’er. Hvis du vælger en blandet portefølje, tilpasser vi løbende fordelingen mellem aktier og obligationer til de aktuelle markedsforhold.
Du kan også blive medinvestor direkte i en eller flere af de fonde, vi forvalter.
Vi tør tage afgørende beslutninger
Vores grundlæggende investeringsprincipper gælder uanset, om du har en aftale om porteføljepleje eller investeringsrådgivning med enkeltpapirer og/eller fonde, og de gælder også for de fonde, vi forvalter:
Inden for vores kerneområder – nordiske aktier, stats-/realkreditobligationer og virksomhedsobligationer – foretager vi altid en grundig fundamental analyse, og vi investerer gerne i papirer, som fx på grund af mindre likviditet er lidt ”under radaren” hos de større investorer og analytikere.
Uden for kerneområderne – fx på globale aktier – investerer vi igennem passive strategier, indeksfonde eller fonde, som er forvaltet aktivt af andre, da vi mener, at aktiv forvaltning og valg af enkeltpapirer kræver specialkompetencer.
Hvis du ønsker at supplere dine investeringer i børsnoterede aktier og obligationer med alternative investeringer, har du mulighed for – gennem Investering & Tryghed – at få adgang til en attraktiv fond, inden for:
Ejendomme i Storkøbenhavn
Vi samarbejder med Thylander Gruppen, et Københavnsk baseret ejendomsinvesteringsselskab, som er godkendt forvalter af alternative investeringsfonde inden for ejendomme.
Læs mere om investering i Ejendomme via fonden I&T TGP VIII
Investering & Tryghed imødekommer etiske standarder og værdier for vores aktie- og obligationsstrategier og i de fonde, hvor vi er valgt som rådgiver. Det betyder, at nogle selskaber vælges fra som investeringsmulighed, hvis de ikke lever op til vores standarder. Selve screeningsprocessen bliver foretaget gennem et samarbejde med MSCI, der har været aktive inden for ESG research siden 1972, og er en af de mest benyttede platforme på verdensplan. MSCI leverer ESG ratings på 8.500 selskaber, samt data inden for klimapåvirkninger, FN’s 17 Verdensmål, EU’s Taksonomiforordning og meget andet.
Vi har etableret en ESG-komité, som regelmæssigt mødes og gennemgår porteføljerne for at sikre, at vi efterlever ESG-politikken.
Du kan læse mere om, hvordan vi i praksis håndterer ESG-integration i investeringsprocessen her.
© Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed A/S – CVR-nr. 19752305